Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
to Ord smuk og god, idet han ved det sidste
nærmest forstod: føjelig.
Men hun foldede sig ud og følte sin Rig-
dom, og hun glædede sig ved den for hans
Skyld... Om Morgenen kom hun ham i Møde
med blussende Kinder og en Blomst i sit rige
Haar, lykkelig ved at vide sig skøn — og hun
skuffedes lidt ved at se ham saa uanfægtet.
Men hun tillagde sig selv Fejlen. Han stod
saa højt over hende og levede i sine store
Tanker og Ideer; hun vidste godt, at det var
hendes Sind og ikke hendes Ydre, han holdt
af, og hun vilde stræbe at blive god nok til
ham. Hun kunde ikke ’selv forstaa, at hun,
som var saa dum, kunde være noget for ham,
eller hvordan hun saadan havde kunnet for-
jage alt det mørke af hans Sind, saa han nu
var lys og glad. Men saadan var det alligevel.
Hun var lykkelig! Men Fru Berg maatte
opgive enhver Tanke om at lære hende Hus-
holdning og haabe paa, at det kom af sig
selv, naar hun blev gift. Hun gik om som i
Drømme, med et stille, lykkeligt Smil; Dag og
Nat var hun kun opfyldt af ham og ham igen,
og der var slet intet Udkomme med hende.
Fru Berg selv havde forsonet sig saa temme-
lig med sin nye Stilling og omtrent genvundet
sit tidligere Humør. De to »Unge« gjorde alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
