Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
for at være hende til Glæde, og naar hun en
enkelt Gang havde sin Hovedpine, sad de tro-
ligt og holdt hende paa Panden. Især Halvors
Hænder havde en mærkelig Evne til at bort-
jage Hovedpinen, de maatte besidde magnetisk
Kraft.
Kun nu og da fik hun et Anfald af Galgen-
humør. Saa kaldte hun sig selv Svigermoder
og overdrev sin Stilling ved at agere gammel
og optræde bedstemoderlig beskyttende over for
de Nyforlovede. Men det gik snart over igen.
Jo nærmere hun lærte Halvor at kende,
desto mere vindende fandt hun ham — ogsaa
som Menneske. Han var saa ejegod og barn-
lig naiv, og hans Taknemmelighed mod hende
var næsten rørende. Han kaldte hende sin
anden Moder, skønt der ikke var mange Aars
Forskel paa deres Alder. Men det var ikke
til at blive fornærmet paa ham.
Hun satte sig ogsaa for at være som en
Moder for dem begge, saa vidt det stod i
hendes Magt, og hun fulgte med livlig Inter-
esse alle deres Fremtidsplaner. Kun fandt
hun. at det var lidt forhastet at tale om Bryl-
lup allerede til Vinter. Helga var jo altfor
ung, kun noget over sytten Aar. Men det var
ikke nemt at komme med vægtige Indvendinger
— hun var jo ikke selv ældre, dengang hun
15?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
