Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
forældre at kende, og Halvor var langtfra
utilbøjelig til igen at vise sig inden for den
hjemlige Horizont. Han følte, at han nu
næppe vilde blive betragtet som den forlorne
Søn. Endelig var der en Tur til Hovedstaden;
hvad den galdt, vilde Fru Berg ikke ud med
men smilede hemmelighedsfuldt, naar de spurgte.
Tiden var fuldt besat, og Halvor blev ganske
nervøs, naar han tænkte paa, at de muligvis
ikke blev færdige, og drev paa med For-
beredelserne. Han var gærne taget hjem straks
med sin Forlovede, men om otte Dage skulde
der være Marked i Landsbyen, og det vilde
hverken Moder eller Datter gaa glip af — de
havde aldrig overværet et Marked før. Saa
maatte han slaa sig til Taals saa længe.
Som de to Kvinder en Dag sad og syede
Navne paa Udstyret, mens Halvor underholdt
dem, dampende paa sin Pibe, bragte Abelone
den Nyhed, at Karen Petersen var jaget hjemme
fra og nu opholdt sig ude i en af Husmands-
hytterne. Faderen, der længe havde kendt
Rygterne om hendes Tilstand, havde ikke taget
sig videre af dem, idet han mente, at ifald de
bekræftede sig, vilde Rudolf blive nødt til at
gifte sig med hende; og det havde han ikke
noget imod, da Rudolf var eneste Arving til
den store Gaard. Da han selv fik Syn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
