Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
|
|
EF SEE oe ET — FSR
Sagen, lod han spænde for og befalede Dat-
teren at sætte sig op og age med over til
Rudolfs Hjem. Men Karen vilde ikke. Paa
hans Spørgsmaal hvorfor, svarede hun ikke.
Saa blev han opbragt og slog i sin Hidsighed
paa, at det maaske slet ikke var Rudolf, og
da Karen stum sænkede Hovedet, blev han
ude af sig selv af Raseri og jog hende paa
Porten.
Fru Berg rejste sig og tog Overtøj paa.
»Hvor vil Du hen?« spurgte Halvor.
»Ud og finde Karen og tage hende med
hjem naturligvis. «
»Det skulde Du dog betænke Dig to Gange
paa,« sagde Halvor. »Husk paa, Du har et
Hjem og en Datter at værne om! Mig selv
vil jeg slet ikke nævne, skønt jeg vel ogsaa
kunde have Krav paa noget Hensyn, naar Du
vælger os Selskab.«
Fru Berg saa forbavset paa ham. Hvad
var dog det for en selvgod og hovmestererende
Tone, han anslog. >»Er det paa den Maade,
Du tager saa inderlig Del i andres Lidelser?«
spurgte hun lidt bidende.
Halvor indsaa straks, at han havde for-
løbet sig.
»Misforstaa mig ikke Kære« sagde han
mildt. »Ingen er vist villigere til at anerkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
