Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
unge Mennesker i et lidenskabeligt Øjeblik
tænker saa praktisk langt ind i Fremtiden ?«
»I alt Fald burde de gøre det —.« Han
stansede pludselig og rødmede.
Fru Berg lo: »Ja saa vilde der jo navnlig
være Anledning til at tilgive.«
»Du forstaar godt, hvad jeg mener,« sagde
han krænket, »at selv om det maaske ikke ind-
virker paa det enkelte Individs Handlemaade,
kan det faa Betydning som Slægtserfaring. I
alt Fald bør man ikke belønne Utugten ved
at tage Ansvaret fra dens Udøvere — ogsaa
fordi man derved formaster sig til at gribe
ind i Forsynets Ret til at dømme og straffe.
Jeg har paa dette Punkt den Tilfredsstillelse at
dele Opfattelse med vore, ædleste og mest
humane Teologer,. der i Debatten om Hitte-
børnshospitalet hævdede, at man ikke bør
præmiere Lasten ved at sørge godt for dens
Afkom — og fremfor alt ikke ved utidig Ølle-
brødsbarmhjærtighed tage Gengældelsen ud af
Tilværelsen, mens Synden selv bliver staaende.«
— — Han smilede selvfølende og betragtede
Fru Berg sejrsikkert.
Helga havde Taarer i Øjnene; hun forstod
sig ikke paa, hvem der havde Ret, men det
gjorde hende ondt, at de skændtes — hun
holdt jo saa meget af dem begge to. Men
meme
|
]
|.
i
KJ
dj
å
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
