Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
mon ikke Halvor havde Ret alligevel — saa-
dan set?
Fru Berg vilde tage til Genmæle, men tog
sig i det. Halvors lange Argumenter øvede en
vis Indflydelse paa hende, men hun følte sig
ingenlunde overbevist. Hun vidste med sig
selv, at hun handlede ret, og vilde ikke over-
bevises. Tilmed var der kommet Trods op i
hende. Hun vilde dog ogsaa have Lov til at
handle selv engang! Og naar de nu rejste ud
og morede sig og lod hende ene tilbage, saa skulde
de ikke oven i Købet tage det eneste Selskab
fra hende, hun brød sig om! Hun holdt af
Karen trods alt og vilde have hende hos sig
— i alt Fald "saa. længe de blev. borte.
Hun gik.
Da Fru Berg var gaaet, kastede Helga sig
grædende ind til Halvor, og han maatte trøste
hende.
Men han var for optaget af sit eget til at
kunne skænke hendes Taarer mange Tanker.
At et pænt, anstændigt Hus ligefrem skulde
slaa Dørene op paa vid Gab for Usædeligheden
og dens Afkom! han var moralsk indigneret
— helt gennemrystet. At en saadan Tanke
kunde opstaa dér i Huset, efter alt det han
havde talt og lært, var jo en Falliterklæring
for ham — ja næsten for den guddommelige
RD RER RD Fe
Ene FRE Sr SEERE
Frisen
i
ft
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
