Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
som var han haardhjærtet. Og strængt taget
var det jo kun et Enkeltilfælde, der ikke
kunde faa synderlig Indflydelse paa Verdens-
moralen i sin Helhed. I ethvert Fald burde
man se at bringe det bedst mulige ud af det.
Fru Berg var varm i Kinderne, da hun gik
ud mod Hytterne for at hente Karen Petersen;
det kom af Diskussionen. Hun var ked af,
at hun havde været saa ivrig, nu da hun ikke
længer stod Fare for at komme under hans
Ords Indflydelse. Naturligvis havde han Ret
i sit: Mænd fik altid Ret, naar man lod dem
blive tilstrækkelig længe ved, og han var ikke
af dem, der talte en Sag, som ikke var ret-
færdig og god. Og han maatte saa inderlig
gærne have hele Retten paa sin Side; hvad
brød hun sig om den, naar blot hun fik Lov
at udføre sit Forsæt i Fred — — —
Hun fandt Karen ude i den angivne Hyite
og foreslog hende at følge med hjem, men lod
ellers som ingenting. Karens Gang var blevet
endnu mere tung og besværlig end før, og
Fru Berg tog hende under Armen. Karen
hang med Hovedet, og Fruen maatte tage
hende under Hagen for at faa hende til at se
paa sig: »Gud forbarme sig, Du ser jo ud,
|
f!
i
i
’
|
i
i
i
i
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
