Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moral selv... Det var omtrent som at saa
Hvede og høste Klinte.
Gud skulde vide, at han havde taget Op-
gaven alvorligt nok. Og han maatte dog have
nogle Betingelser for at løse den, han som
altid — selv i Hovedstaden blandt de letsindige
Væsner, han dengang kaldte sine Venner —
havde bevaret sin Sti ren, saa ren, at selv
Attraaen, som dog var hvermands Herre, sjæl-
dent stak Hovedet frem i ham. End ikke nu,
naar han sad i Sofaen mellem de to Kvinder
og holdt dem begge i sine Arme, var der
synderlig Forskel paa hans Følelser for dem.
Selv i sit Kærlighedsforhold havde han alt-
saa formaaet at holde de mere legemlige
Længsler ude og træffe sit Valg med Sjælen,
medens et Menneske, der beherskedes af køde-
lige Lyster, sikkert vilde have valgt Moderen,
der fra den Side set absolut maatte være den
mest tillokkende af de to, yppig og moden
som: hun. var: — —— —, —
Det var nu dumt at være altfor dogmefast
og haardnakket — man blev let stikkende i
det. Det var allerede galt nok, at Sviger-
moderen handlede paa tværs af hans Over-
bevisning; og hvis Pigen kom til at gaa dér i
Huset paa Trods af ham, vilde hans Avtoritet
faa et Knæk, foruden at det let kunde se ud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
