Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
med Jens — hun generede sig for ham nu.
Han var ikke den samme som før, syntes hun,
der var kommet noget stærkt, næsten brutalt
over ham. Den Maade, han klemte hende og
kastede hende rundt paa — nej! Hun holdt
hurtig op.
Fru Berg og Halvor dansede fremdeles.
Saa stærk han var, og saa nydeligt han førte!
At han kunde danse saadan! Man behøvede
blot at lade sig føre af Sted og kunde godt
lukke Øinene; det var næsten som at ligge og
hvile sig. »Bliv ved,« hviskede hun, da han
gjorde Mine til at stanse, og de dansede rask
af Sted igen. Hun lukkede Øjnene og aabnede
dem igen, ind og ud gled de mellem dette
Mylr af stampende Karle og klodsede Piger,
saa vuggende, saa let, som var de ene paa
Gulvet. — »Bliv ved,« og hun lukkede igen
Øjnene og lod sig bære, aabnede dem lidt og
saa en Stribe af Lys og Ansigter fare sig forbi,
lukkede og aabnede dem, skimtede Helgas An-
sigt, saa underlig fladtrykt, lidt maabende. —
Hun følte hans varme Aande, den kom stød-
vis ned over hendes Ansigt. Kunde han være
træt mon? vilde han allerede holde op? »Bliv
ved,« hviskede hun igen og lagde sig til Rette
i hans Arm, lukkede Øjnene 08 lod sig bære.
|
|
i
É
bå
t
å
$
(4
2
i
å
i
x
É
å
i
å
RTE LTR ed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
