Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Man kunde godt falde i Søvn saadan — og
sove dansende til i Morgen tidlig.
Helga stod og saa efter Halvor og Moderen.
Det klædte dem at danse sammen, deres Trin,
alle deres Bevægelser faldt saa nydeligt i hin-
anden. Men at de kunde holde det ud! Nu
var de jo snart ene paa Gulvet. Saa røde de
var begge to, og hun lagde sig helt ind til ham
— hun var træt. Og hun lukkede Øjnene og
smilede, saa underligt, næsten uhyggeligt syntes
Helga. Hun stirrede forundret, hun havde
aldrig set Moderen saadan før, bare hun ikke
var syg. Og som de ogsaa blev ved i det
Men nu stansede Musiken, saa
uendelige.
var de da nødt til at holde op.
De gik tavse hjemad. Da de kom inden for
Laagen, hørte de et skærende Skrig ovre fra
et af Hegnene lidt til Siden for Markedspladsen.
»Uha, det lød næsten som et Dødsskrig,« sagde
Fru Berg.
De var trætte og gik snart i Seng. Helga
sov straks ind, men Fru Berg laa længe og
kunde ikke sove. Larmen fra Markedspladsen,
Lysene paa Dansegulvet, Musiken og Karlenes
Stampen Takt under Dansen, det hele blev ved
at køre rundt i hendes Hoved og holdt hende
vaagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
