Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILL ONES
259
om hans egne Ord om Had først nu trængte
ind til hans Bevidsthed.
Fru Berg var uhyggelig, næsten ækel til
Mode. Hun følte sig tilskyndet til at gaa sin
Vej, men Tanken om, at hun sad over for en
Døende, fik hende til at overvinde sin Modvilje
og blive.
Han laa og pønsede paa at faa fat i hendes
Haand igen, men hun lod, som om hun ikke
mærkede det.
»Præsten —« stønnede han og rejste Hovedet
lyttende. »Tror Du, han kan tilgive? — nok
nogle, men saa mange? — Men jeg behøver
ikke fortælle ham om dem alle, dem han ikke
ved, vel? — Han ved nogle — har selv haft
en Pige, lille, sort, røde — — Avv!«
»Gør det saa ondt« sagde Fru Berg.
Han rystede paa Hovedet. »Det rykker
saadan — det er nok Døden. — Ikke dø,
ikke dø! Først Dig og saa dø. Sig ja, sig at
Du kunde, at Du var lige ved — at Du følte
lidt, bare lidt Kærlighed. «
Hun rystede paa Hovedet, hun ledte efter
et Paaskud til at gaa. Saadan rejse sig uden
videre og gaa fra en Døende, være fornærmet
og gaa, det kunde hun dog ikke. Men skulde
hun da sidde her, lige til det var forbi?
Han stirrede bedende paa hende, klyngede
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
