Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
sig til hendes Blik, tryglende om en lille Ind-
rømmelse. Hun saa det og rystede igen paa
Hovedet, helt mekanisk.
Det skar bittert om hans tynde Læber.
»Du skulde — skulde spyes ud« snærrede
han og vilde rejse sig over Ende; men han
faldt kraftesløs tilbage og laa hen med lukkede
Øjne.
Hun hørte Præstens Stemme i den anden
Stue og rejste sig for at gaa. Hun stod et
Øjeblik, saa bøjede hun sig over den Døende
og trykkede sine Læber paa hans Pande; hun
havde saa ondt af ham, fordi han skulde dø.
Han aabnede ikke Øjnene men smilede
svagt og greb favnende efter hende. Men hun
var allerede henne ved Døren, hvor hun mødte
Præsten, der hilste ærbødigt.
Paa Vejen hjem var hun ganske ør, akku-
rat som engang hun havde drukket for megen
Vin. Det kogte for hendes Øren, og hendes
Sanser var ligesom betrukne med et laaddent
Stof, saa de ikke kunde opfatte noget klart.
Tænke kunde hun heller ikke, hele hendes
Væsen var besat af en Fornemmelse, der
snurrede rundt og rundt i selve hendes Legeme:
en Blanding af Forundring og Uhygge.
»Hvilke besynderlige Livsmaal Mænd dog
har«, tænkte hun, da hun var faldet til Ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
