Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med den blide belysning, afbrudt af ikke
ubehagelige, tankefulde pauser. Kamilla fortalte
om storthingets åbning, som hun just havde
overværet. Hun havde fået en billet til
damelogen, for at here debatterne, og lovte
Pauline også at skaffe hende en. Per Løken, der
var referent, var altid saa tjenstvillig —
»Ja, nu blir det en travl tid for os, Pauline
... Hver dag på storthings-galleriet ...
Stakkels fru Carstens! hun får det værst, hun
har jo sin korrespondance ... Det blir et
- hestearbeide . . . Men for interessante
spørgsmål der står på dagsordenen! Forslaget om
gift kvindes eiendomsret blir et af de første,
som tages under behandling. ... Det er en
skam, hvordan vi hidtil har havt det i den
henseende. . . . Som umyndige trålkvinder,
som — — ja, hvad siger du, Pauline?«
Pauline gav hende ganske ret og mindede
om, hvor langt bedre de svenske kvinder var
stillet i alle måder.
Der var mellem de to damer en stor forskel
i det ydre som indre, en forskel, som ikke
undgik Valdemar. Pauline så dobbelt så fin
og nervøs ud ved siden af den frodige og
sundhedsblussende Kamilla, og dennes sikkerhed
og selvbevidsthed gjorde sig særlig gældende
sammenlignet med Paulines fornemme
beskedenhed.
»Hvorlenge skal vi ha’ den fornøielse at
beholde adjunkten hos os?« spurgte Kamilla.
»Ikke længe, frygter jeg — De reiser jo til —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
