Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MODERNE DAMER 59
»Paris — og senere til Wien.«
»De lykkelige!« Kamilla sukkede.
»Nei, hvor morsomt, at De skal til Paris!
udbrgd Pauline, og hendes gine lyste af glede,
»så treffes vi måske igen, for også jeg agter at
reise did til våren. Jeg har havt en stor strid
med mor i den anledning . . . Hun vilde slet
ikke vide deraf,« sagde hun, henvendt til
Kamilla, »men jeg seirede . .. Nu må jeg
ud igen.« :
»Du er jo din egen herre,« sagde Kamilla,
»du er myndig og har din egen privatformue.
Hvorfor da sperge din mor tilråds i alle ting?«
»Fordi hun er så god igrunden ... Hun
holder virkelig af mig, trods vort forskellige
syn på alt . . . Men hvor denne strid er op-
rivende, I aner det ikke. — Hvor meget ondt
den setter! Ikke et giebliks enighed, ikke et
giebliks ro! De offentlige mend i literatur og
politik, som jeg beundrer, foragter mor — og
udtaler det ved hver leilighed. Vi leser hver
sin avis, hver sine bgger, og vor omgang er
helt forskellig. Iaften f. Eks. har mor fint
hgire-selskab, det er professorer og prester og
kammerherrer — og jeg, kere Kamilla, er
imidlertid flygtet til dig. For gesterne heder
det, at jeg er uvel og befinder mig på mit
verelse. Men denne tilstand blir i laengden
uudholdelig — og derfor ta’r jeg nu snart
turen til Paris. Imidlertid er storthingstiden
og den verste kiv over. Når jeg så til efter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
