Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selv. »Vilde hun da savne ham? Holdt hun
allerede af ham? — Pyt!« —
Men lyst til at reise havde hun, havde altid
havt det. Ud! Se de fremmede lande, de store
byer, kunst-gallerierne, men fremfor alt møde
de store mænd, som hun havde læst om og
som hun beundrede så meget ... Og reise
sammen med Valdemar! ... De to alene,
ganske alene . ..
Atter denne tanke! Hun kastede cigaretten.
Pludselig reiste hun sig og åbnede en liden
skuffe i sekreteren. Skuffen var fuld af gamle
erindringer, og der strømmede en egen tør
duft som af en bedstemoderlig
potpourrikrukke, ud af den. Det var falmede
cotillonssløifer, krøllede breve på rosenrødt papir,
visne blomster, erindringer om land-ture og
svundne sympathier, gamle portraiter, deviser
fra jule-træet, små vers fra beundrere — og i
hjornet en liden forgyldt messingknap. .
Hun tog den varsomt i hånden, veiede den
tankefuldt og så på den, til tårerne kom hende
i øinene, og længsel og vemod tilsammen gav
hendes blege ansigt en noblesse, som det ikke
eiede til hverdags. .. Og medens hun stod
der, med knappen i hånden, drømte hun om
igen en gammel, gammel drøm — væk var alle
ærgerrige forhåbninger, væk alle
storheds-tanker, al lyst til at glimre og spille en rolle på
verdens skueplads — Hun så blot et stille
hjem og to mørke, trofaste øine, der fortalte
hende, at intet kan opveje kærlighed, hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
