Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»La creme de la creme«, tænkte Kamilla
kneisende, og med en aldrig svigtende
sikkerhed bevægede hun sig, efter at presentationen
var forbi, mellem de forskellige gæster, her
smilende, der viftende sig, her uddelende en
kompliment eller et godt ord. Ligeoverfor
generalinden, hvis kulde faldt i øinene, var hun
ydmyg beskeden — og det lykkedes hende
tilslut halvt at afvæbne den strenge, gamle
dame.
»Kamilla — må jeg forestille dig konsul
Sten,« sagde Pauline.
Kamilla bøiede hovedet med en
indsmigrende bevægelse. Konsul Sten var en af
Kristiania notable personer, bekendt for sin
kunstsans og sin store formue. Det var en 50årig
mand, hvem det grånede, ligesom pudrede
hår dog gav et ældre udseende. Blikket lyste
sjælfuldt bag lorgnetten, og hans sorte, stærkt
markerede bryn kontrasterede smukt mod
hårets farve.
»Vor fælles veninde har talt så ofte om
Dem, frue. — Det er mig derfor nu som jeg
møder en gammel bekendt. — Deres hus er
jo en af de få saloner, vi har her i Kristiania.
Der har jo alle vore unge forfattere og
kunstnere som et andet hjem.«
Kamilla brugte viften med megen
beskedenhed.
»Salon? — Det er for meget. — Nu. og da
ser jeg nogle venner hos mig —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
