Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
åndsbeslægtede.« — Hun havde nær sagt »venstre-folkt
— men taug klogelig.
- Døren til spisestuen sloges op. Fruen bad
gæsterne om at gå tilbords. Hurtigt nærmede
sig Kamilla til Pauline og spurgte hviskende
om noget.
Nei, han er fri. — Enkemand og børnløs,«
svarede Pauline med et underligt, nesten
spottende smil.
»Tys,« bad Kamilla. Konsulen, der et
øieblik havde fjernet sig, vendte tilbage og bød
med et dybt buk Kamilla armen for at føre
hende tilbords.
Hun tog den smilende. Hun følte, at dette
var en udmærkelse, hvis hun ikke allerede
havde læst det i de unge damers sure ansigter.
Valdemar, der i stum tilbeden havde
betragtet hende — i denne fest-dragt og i denne
belysning forekom hun ham som noget nyt, et
væsen af høiere art, så fremmed og
imponerende — Valdemar fik Pauline til bord-dame.
Dog talte de ikke stort sammen. Valdemar
svarede kun adspredt på hendes små
spørgsmål. Han betragtede fremdeles Kamilla, der
med et fyrværkeri af blikke, en sprudlen af liv
og latter faldt over sin bord-herre, der, synlig
charmeret, hørte på hende. Undertiden smilte
konsulen diskret og nippede til glasset.
Valdemar følte en dunkel smerte ved at se
de to sammen. Det var en ubevidst skinsyge,
parret med forundring over hendes så stærkt
markerede imødekommenhed mod konsulen. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
