Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nikkede fortroligt til hende. Soldaten trak sig
i øieblikket diskret tilbage.
»Ja, madammen er alene hjemme. Sundt
og frøken Elise er i theatret, og de små er
gået tilsengs. De finder Deres mor i køkkenet
— eller skal jeg —
Hun vilde springe iforveien.
»Nei, tak, Karen — Jeg er jo kendt i huset
— finder nok veien selv.«
Køkkenet var stort og rummeligt. Der
var ild i komfuren, og tallerkenerne og de
blanke kobber-kar, der rækkevis prydede
væggen, skinnede af den megen pudsen. På
bordet stod en liden parafin-lampe. Ved den sad
en gammel, bleg kone, klædt i en sort
uldkjole og en sort tulls-kappe på hovedet. Hun
bar store horn-briller, og strikkede flittigt.
En såkaldet »andagts-bog« lå opslået foran
hende.
»Godkveld, mor.«
Den gamle kone lyttede, som om hun ikke
vilde tro sine egne øren, så rejste hun sig
skælvende, med et usikkert smil, mens de gamle,
arbeidstrætte hender tabte strikketøiet.
»Nei, er det dig, Fikkemand? — Gud signe
dig! — Men hvor har du veret i al denne tid,
jeg ikke har seet dig? Det er jo nesten tre
uger siden du var her — Jeg var så ræd for,
at du var syg — Men kom da nærmere! Lad
mig se på dig, gutten min —« a
Han trådte nølende hen til bordet. Hun
så på ham — længe, længe — med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
