Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kærlige, matte øine, hvis glans forlængst var
druknet i gråd.
Fredrik var hendes yngste og kæreste barn,
det eneste, hun havde tilbage, for den æ1dre
bror, sjømanden, var rømt — Gud ved hvor!
— og datteren var ulykkelig gift i
Amerika.
»Nei, hvor er du bleg — og så mager —«
Hun strøg med sin tynde hånd over hans
indfaldne kinder, mens tårerne sagte begyndte at
rinde, og hun skød brillerne op mod panden.
»Herregud, hvad er der iveien med dig, kære
barn? — Men for en tynd frakke du har på!
Har du ingen anden? I den må du ganske vist
fryse — Tag den dog af dig .. Herinde er
varmt og godt — Såja! — Vil du kanske
heller, at vi skal gå ind i salen — Nei, der er
ikke lagt i ovnen — Her er bedre ...
Hansker har du heller ikke ... Men vent bare
— når jeg får tid, skal jeg strikke dig et par
— — Stakkars gut! — Sæt dig — nei, ikke
der! her ved komfuren er varmere — — Du
har veret syg, ikke sandt — og jeg, som
ingenting har vidst . . . Men så tal da, Fikkemand?
.. Hvad er det, som feiler dig?«
»Gi’e mig noget at æde,« brummede han,
ked af moderens snak og kærtegn, »jeg er
sulten —«
Der kom et sælsomt liv i den gamle
skikkelse. At lage mad og »skaffe på bordet,
havde været hendes ikke altid lette opgave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
