Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er godt! — Lad mig trække den op, mor!
Du klarer det ikke, ser jeg — Og hold så op
med at vimse frem og tilbagel! Sid rolig — Nu
har jeg jo alt, hvad jeg trænger.«
Bordet var dekket. Knap spiste og drak
for to. Han huggede så kraftigt ind på stegen,
at der snart ikke var mere end benene tilbage.
Moderen sad med foldede hænder og så på
ham, i smil og tårer.
»Gud signe appetitten,« mumlede hun, men
i det samme fik hun en sørgmodig mistanke
om, at han vist ikke havde spist sig met på
flere dage. Dog var hun klog nok til ikke at
give sin bekymring ord og udspøgrge ham
nøiere om hans levesæt, for da blev han
opfarende og brutal, det vidste hun af erfaring,
og straffede hende med i lang tid ikke at
vise sig.
»Spiser du endnu hos jomfru Madsen?«
spurgte hun frygtsomt og tog fat på
strikketøiet uden dog at røre en maske.
»Nei, hos Ingebrigt,« svarede han med
munden fuld, idet han skrapede kød-resterne af
benene. »Å, ræk mig sennepen der!«
»Ja, det skal jo vere det fineste spise-sted
— Får man god. mad der?«
»Ret bra,« svarede Knap overlegen. »Det
er ialfald det eneste sted, hvor en mand i min
stilling kan vise sig — Andetsteds træffer man
fordømt blandet selskab.«
Han undgik at se på moderen — og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
