Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knap gabende, knak hovedet af en fyrstikke
og stangede sine tænder med den. »Nei, tud
nu ikke mor, — det er så bandsat kedeligt at
hogre på — Tror du, det blir bedre for hende
derovre, om du sidder og flæber her?«
»Stakkars Thea!« sukkede moderen. »Hun
er ikke sterk heller — — Du ved, hun holdt
så af dig, Fikkemand — Hun ber altid, jeg
må hilse dig mange, mange gange —«
Knap havde kastet sin improviserede
tandstikker. Han holdt nu på med at rive lange
tråde ud af sine manchetter, der var opslidt i
kanterne.
Moderens tanker tog straks en anden
retning.
»Manchetterne er itu — Din skjorte også —
Hvor det ser stygt og uordentlig ud! — Nei,
riv nu ikke mere! Du gør det bare værre ...
Der er vel ingen, som ser til dig og gør
linnedet dit istand, kan jeg tenke mig — Stakkars
gut! — Men hvorfor sender du ikke alt, som
er istykker, til mig, for at jeg kan flikke på
det — Jeg har bedt dig derom så mange gange
— Du ved, hvor gerne jeg ger det — —— Sig
mig oprigtigt, hvormange skjorter har du nu?
Et dusin?«
Knap brummede afvisende. Moderen vilde
være bleven fortvivlet ved at erfare, til hvilket
enkelttal dusinet var reduceret.
»På din fødselsdag i april —- det er jo ikke
langt til det — skal du få af mig ct par nye
skjorter af fint engelsk lærred, jeg syr nu på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
