Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem — Desværre er mine øine svage — det
går så langsomt med arbeidet — Men idag har
jeg også en liden ting til dig — noget, som
kan varme dig — Vent blot —«
Hun reiste sig, stansede uvilkårligt og
kastede et bekymret blik på karaflen. Hun
frygtede for, at han skulde temme den, mens hun
var borte. Tage den med sig, kunde hun heller
ikke. Da blev han sasende, det vidste hun.
Med et suk gik hun op på sit kammer.
»Se her,« sagde hun og vendte hurtigt
tilbage, dog ikke hurtigt nok, for karaflen havde
flyttet plads, og »Fikkemand« tørrede sig på
en egen måde om munden, »se her er tre par
strømper, tykke og gode. De er måske lidt for
lange i stor-tåen, men det skader ikke. De
krymper nok, når de kommer i vand — Slid
dem nu med helsen, Fikkemand!«
Han så kritisk på strømperne, overveiende
hvor meget han vel kunde få for dem, hvis
han »realiserede« dem. Kanske en tre kroner
— høist fem.
»Det var da et grovt bonde-garn, du har
valgt.«
»Siger du det,« svarede moderen bedrøvet,
og hendes på grund af de manglende tænder
indfaldne læber trak sig mimrende nedad, »men
det er ægte, ren uld, det kan jeg forsikre dig,
jeg har selv købt garnet. Du skal se, hvor
varme de er, og hvor længe de holder. Det er
noget andet end det tynde kram, man får i
butikkerne.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
