Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var kommen for sent til verden, at tiden var
Igbet hende forbi, og at hun nu forgaeves søgte
at indhente den bevingede.
»Du skulde ha’ levet i en periode, hvor man
troede som et barn og elskede i enfold,« havde
han sagt, »hvor den fromme kirke og det stille,
kerlige hjem udfyldte én ganske — og nu har
skebnen kastet dig op i dette uføre. Man
præker sent og tidligt for dig, at du skal vere
en stærk, fordomsfri kvinde — og du
gyser bag det pantser, du modstræbende har
iført dig; du føler, at du ikke er af jern, men
at et levende hjerte, varmblodig som en liden
fugl, flagrer derinde i buret.«
Ja, hun eiede et hjerte ... Undertiden,
midt i en udtværet debat, eller i læsningen af
en politisk leder, lukkede hun pludselig øinene,
og drømte om vår og land-liv og elskov, svundne
sværmerier fra pige-dagene blussede op igen,
en navnløs omhed, der ikke fandt sin genstand,
en tørst efter renhed i sind og tanke, poetiske
længsler, der måske vilde have fundet svar og
forståelse i en eller anden digtning, men at
læse romaner nu i storthings-tiden var en
urimelighed —
Hun måtte vente. Hele livet havde hun
ventet på noget, der ikke kom, aldrig tilfreds
1øgieblikket, stedse speidende ud mod
horizonten . . . Hvide seil mod det blånende fjerne!
. . . Hvilke længsler der steg, formløse som
skyerne, ubegraensede som havet ... Var det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
