Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun påstod, at det var trængende nødvendigt
for Kamilla at lære lidt af de gamle sprog,
forandrede så thema, og skændte dygtigt på
ministrene, der ikke vilde slippe sine taburetter,
men formelig »klorede« sig fast til dem.
Kamilla modtog ham hjerteligt, og dog var
der noget reserveret i hendes holdning, som
ikke undgik ham.
»Er De syg?« spurgte hun. »De ser så bleg
ud —«
»Nei, kun lidt anstrengt.«
»De studerer vist for meget — De ligner
Aleksandra. Hun læser nat og dag — For
tiden pløier hun igennem Moleschott — Er det
ikke så han heder?«
»Kurz ist das leben, lang die kunst!«
deklamerede frøken Aleksandra.
Samtalen gik ofte istå. Kamilla deltog
næsten ikke i den. Hun sad og stirrede
åndsfraværende ud for sig. Da lille Mimi væltede
en skammel, foer hun op som af en dyb drøm.
Tjenestepigen bragte et brev.
Kamilla greb det, inden den nysgerrige
Aleksandra fik se udenpåskriften, og leste det i
tilbageholden spaending.
Det var en billet fra konsulen. Han »tillod«
sig at oversende hende sin abonnements-billet
til fredags-forestillingen. Der skulde gå et nyt
stykke af Bjørnson, som sikkerlig vilde
interessere hende etc. Og så undertegnede han sig:
»Deres inderlig hengivne —«
Forrige gang havde han skrevet »Deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
