Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ærbedig hengivne«. Stemningen var øiensynlig i
stigende.
Hun vidste, at han havde to pladse ved
siden af hinanden. Han vilde sandsynligvis selv
benytte den anden, og således kom de til at
sidde sammen hele aftenen. Han vilde benytte
leiligheden til at følge hende hjem — og på
hjemveien ...?
»Fra hvem er det?« spurgte Aleksandra, hun
kunde ikke dy’ sig længer.
»Å, kære, det er kun et forretningsbrev,«
svarede hun, åbnede skrivebordet og gemte
brevet deri, og da hun kendte sin venindes
svage side, var hun ovenikøbet så forsigtig at
låse skuffen af.
Valdemar havde følelsen af, at dette brev
indesluttede en ulykke for ham.
Forskende iagttog han alle Kamillas
bevægelser.
Der blev lang stans i konversationen.
Mimi fyldte den ved at spørge Valdemar, som
hun med undselig fortrolighed smøg sig opad,
om der virkelig gaves underjordiske, onde ånder,
der lå på lur efter menneskene. Hun havde
nylig lest en historie derom.
»Ja,« svarede han og klappede hendes bløde
hår — han holdt såmeget af småbørn — »Der
gives desværre mange onde ånder i
tilværelsen,« tilføiede han og så i sekundet på
Kamilla. »Det gælder kun at bekæmpe dem,
at holde dem nede — så at de gode vinder
magten.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
