Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hun havde stor lyst til i enrum at fortsette
læsningen.
Hver raslen af bladene bragte hans spændte
nerver i ubehagelig sitren.
»Det er nogle smukke blomster, De der har,«
sagde han endelig og pegede på vasen.
»Finder De? — De er jo allesammen visne
— de lugter råddent — Jeg bad Berthe idag
om at kaste dem bort — men hun har glemt
det desværre —«
Knap smilte idiotisk og trak i sine
manchetter. Hvor han i denne stund forbandede
sig selv, sin ulyksalige forknythed! Hvor var
nu hans snakkesalighed, hans bravader? Han
vilde give — han vidste ikke hvad — for at
finde en liden vitz og kaste lidt komik ind i
situationen.
Han så fortvivlet til dørene, mod vinduerne,
som om han søgte redning udenfra. Men intet
hændte. Der kom ingen tilfældig besøger, og
fra gaden lød intet brand-signal, der kunde
give ham anledning til at styrte bort.
Alt var så velsignet roligt. Kamilla bladede
fremdeles i sin bog.
»Jeg har nu fået en stilling — i en avis,«
begyndte han med et underligt, forceret tryk
på ordene, de ligesom stødtes frem, idet han
vædede sine tørre læber med tunge-spidsen.
Et fast levebrgd ... kan jeg næsten kalde
det ... Lønnen er jo endnu ikke så stor —
men med fremtiden kan man håbe, at —« han
trak i sine manchetter og lod til at opdage, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
