Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der var noget iveien med manchet-knappen. ȁ,
De må tro, at jeg er meget flittig —
Redaktøren er også tilfreds med mig — Han sa
netop igår, Knap, sa’ han —«
Han stansede og så ligesom bedende på
hende — men hun vilde slet ikke hjelpe ham.
Hun havde betragtet ham et øieblik, forundret,
koldt forskende, nu bladede hun atter i sin bog.
De fine blade raslede og raslede. Hvor han
hadede denne bog! Han grebes af en vanvittig
lyst til at rive den fra hende og kaste den i
gulvet.
Hun undrede sig imidlertid over, hvorfor
han gjorde hende disse meddelelser. Det var
hende så »knusende ligegyldigt« alt, hvad der
angik ham. Hvad vilde han opnå?
»Hvad er det for en avis?« spurgte hun
med sur høflighed.
Han nævnte den.
»A—ah!« saagde hun langtrukkent, uden at
skjule sin rihgeagt for vedkommende blad. »De
har altså slået Dem fra digtningen?«
»Ja — på en vis — — Foreløbig —«
»Det gør De virkelig ret i« — Knap kunde
ikke beherske en let skælven — »for til digter
duer De ikke, Knap — — ja, det er nu min
mening. Nu kan jeg jo sige det.«
En flygtig rødme fo’r over Knaps ansigt.
Hans forfængelighed var dødelig krenket. Hans
gamle trods og selvtillid vågnede påny.
»Pyt! Jeg kunde bli ligeså god digter som
mängen anden — Jeg har pinedød begavelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
