- Project Runeberg -  Moderne Damer /
150

(1883) Author: John Paulsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

runde bord i midten af værelset, hvor sykurven
stod, og rodede med sammenbidte tænder og
bølgende bryst om i denne. Endelig fandt hun,
mellem trådnøster og brodergarn, hvad hun
søgte.

-»Se, der er det!« sagde hun stakåndet,
hendes øie brændte, hendes næsebor var opspilede
som på en ædel hingst — og hun slyngede
mod ham cigar-mundstykket, der med
klingrende metallyd faldt på gulvet. »Og gå så!«
Hun pegte mod døren. »Gå!« gentog hun
utålmodigt og trampede i gulvet. »Føler De da
ikke, mand, at Deres nærværelse her er en
fornærmelse mod mig, at Deres såkaldte
kærlighed kun gør mig latterlig, at De kaster mig
smuds i ansigtet, og det i mit eget hjem. Gå!
... Jeg vil ikke se Dem mere —

Som piskeslag faldt hvert ord smertende
og sviende over ham.

Hans sitrende hænder famlede om hatten —
men han gik ikke, benene var ligesom
lammede. Med åben mund, ydmyget og forvildet,
gloede han på hende.

»Ja, så kalder jeg på pigen. — Berthel«
råbte hun med sine lungers fulde Kraft.
»Berthe! Å, kom herind et øieblik!«

Man hørte køkkendøren åbnes i det fjerne.

Da luskede Knap afsted som en straffet
hund med halen mellem benene.

Han var allerede kommet ud i gården, da
han hørte sit navn nævne. Det var
tjenestepigen, som kaldte på ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:23:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/moderdam/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free