Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eet og tyvende Brev. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Den svenske Nations ejendommelige Art og Natur
nwa man i Scerdeleshed opsoge og efterspore hos Land«
boerne og i de mindre Stader. I Hovedstaden kan man
derimod bedst studere enhver Indflydelse, som Efterlig
ning af Fremmede og i Scerdeleshed Indpodning af det
franske Voesen har havt pac» Cultur, Nalionalcharakteer,
Seeder, Sprog og Litteratur i detteLand i det mindst«
dets hoiere eller mere dannede Folkcclasser. Tidligere end
Gustav 111. er vist nok denne Higen efter at copiere en
Nation, der engang i Europa gialdt for den mest dan
nede — en Indbildning, som heldigviis i vore Dage
mere og mere forsvinder men det franske Aberi udvik«
lede sig dog forst under denne Konge i sin hele Fuldstcen,
dihhed , og greb forst under hans Reglering og ester
hans Exempel ret ind i Sproget og Litteraturen, hvor»
ved det vandt den sikkerste, virksomste og mest udbredte
Indflydelse paa Culturen i Almindelighed. Havde Gustav
IV., tilligemed sin egen Agtelse og Kioerlighed for det
Nationale, besiddet sin Faders Forstand, Talenter og
Smag for videnskabelig Dannelse, uden at eie hans for,
fcengelige Glimrelyst: vilde maaskee det franske Voescn i
Sverrige have faaet et Sted til sin Undergang, som det
nu, da en indfsdt Franskmand er den svenske Thrones
Arving, mindre behover at frygte, uagtet det synes,
som Morgenroden for en svensk Nationallitteratur er be,
gyndt at oprinde, og nogle nyere og yngre Forfattere i det
mindste arbeide med Iver vaa at udrense Gallicismerne af
Sproget og Poesien. Idetselffabelige Liv vil derimod vist
den franskeTone lcenge vedblive at hcevde sinlndfipdelse, og
Stokholm vedblive atvcere Middelpunktet for dennej hvor«
vedHovedstaden vaa en meget kiendelig Maade stal udmcerke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
