Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To og tyvende Brev. Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
tagne Ord og dets tomme Begreb. Saameget crfoer
man dog af flere Attringer i Academiets Skrifter, at
det havde antaget en vis conventionel Typus for denne
Smag, bygget paa fremmede Monstre, som det engang
for alle havde antaget, blindt hen skulde fslges af en
hver, der Mde skrive svenske Rum eller svensk Prosa for
Guld, eller Sslvmedailler — og disse Monstre, j hvilken
anden Litteratur kunde de sindes, end i den franske?
"Den franske skionne Litteratur — siger end Academist
indeholder den almindeligst erkiendte gode Smag, og er
almindeligst antagen" *); allsaa (uden Hensyn til, at
begge Dele ere lige falske) er det den, i hvis Spor, man
ene kan vandre til Poesiens og Smagens Tempel. Vi«
dere hedder det sammesteds: "Racine, det storste franske
Genie, er bleven sin Nations Lovgiver. Nacines Genie
er den franske Nations; det er ikke muligt qt lykkes i
Frankrige, uden at have Nacines Genie; man maa
have det samme. Den, som ei finder Behag i hans
Skrifter, er uduelig til al Saa er det
altsaa : den sranffe Smag er den Ypperste i Poesien;
Racine er Lovgiveren i den franske Smag hans Voer
ker folgelig Poesiens Lovbog. Godt og vel, om Sver«
riges store Smagsdommere havde i deres academiske
Drivhuus kunnet frembringe en svensk Racine; men
hvor langt er det herfra, og hvor lidt kunde man vente
sig dette, hvor Geniet, om der havde fundet sig no
get, blev anseet for en unyttig Gave, hvis ei den fran
ste Smag fulgte med, hvor P han tas ie blev anseet^
) Bv. 4c»6. Mnsl. tr, I7BL. 2 O. S. 38.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
