- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Tredie Deel /
80

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ni og tyvende Brev. Tuna i Calmar Lehn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Lærdom, især da jeg, hvad Udsigten angaaer, ikke
vandt meget derved, og tabte i Samtalen, der paa denne
Maade faldt noget ubeqvem. Veien var ikke alt for
interessant. En halv Miil fra Linköping ophører
Sletten; vi kom ind i en Egn, der forekom mig temmelig
liig de ufrugtbare Dele af Smaaland, vel forsynet med
Stene og Barskov, eensformig, og uden Vand. — Den
første Giæstgivergaard fra Linköping havde allerede
underveis vakt min Opmærksomhed — thi hvad er vel
naturligere, end at man bliver lidt nysgierrig, naar man i
et fremmedt Land støder paa en ukiendt Navne? — Her
var det dog ikke i den personlige Verden, jeg skulde træffe
en saadan; men Giæstgivergaardens Navn var Målbäck.
Et vist forfængeligt Ønske, at jeg ikke maatte finde det
alt for daarligt her, kunde jeg ikke holde tilbage, og min
Ven E** interesserede sig paa mine Vegne ogsaa for
Stedet. Nu traf det virkelig saa, at vi fandt et ret
ordentligt Huus i en ganske tækkelig Egn, en reenlig,
pyntelig Stue, med Spor af tarvelig Velstand, og artige
Folk, en Moder og to Døttre, med noget mere Cultur,
end man sædvanlig paa Giæstgivergaarde pleier at finde.
Med den snaksomme aldrende Kone, Datter af en
Handelsmand, der ved en Ildebrand mistede sin hele
Eiendom, kom vi snart i en Samtale, hvorved vi fik
saameget at vide om Familiens Herkomst og uheldige Skiebne,
som vi ønskede. Døttrene, et Par stille, godmodige
Piger, vare meget flittige, hver ved sin Væv. Den
lille huuslige Scene, og det nette, simple Værelse med
en vel passet Kiøkkenhave uden for Vinduerne, havde
noget saa venligt og indbydende, at vi med større
Resignation, end ellers, hørte den lidet behagelige Tidende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:25:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/3/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free