- Project Runeberg -  Breve fra Sverrige i Aaret 1812 / Tredie Deel /
82

(1814-1817) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ni og tyvende Brev. Tuna i Calmar Lehn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

endnu længere. Men skiønnere, varmere kan neppe en
italiensk Sommernat være, end denne var det. Først
imod Daggryet begyndte vi at mærke en svag Kølning
og Morgenduggens Fugtighed.

Hvad vi beklagede var, at vi ganske i Mørket maatte
fare igiennem de Egne ved Søen Järnlunden og
omkring Herregaarden Brokind, som ere berømte for
deres maleriske Skiønhed. Hvor en bred Strøm, eller
rettere en lang smal Sø, forener de to betydelge Søer,
Järnlunden og Rengen, ligger denne Gaards
store, prægtige Bygninger paa en Holm, omgivne med
Have og Skov, med herlige Udsigter, især til den første
af de nævnte Søer. Paa andre Holme ligge Møller og
Savbrug, som drives af den brusende Strøm, og en
skiøn Natur omgiver paa alle Kanter den romantiske Plet.
Søens Speilflade var os netop synlig i det rugende
Mørke; vi foer over lange Broer, og siden over Bakker
nær ved Søens Bredder, hvor vi dybt under os saae
Fiskernes Ildblus lyse i Vandet, og hørte nogle Gange,
som det syntes i Nærheden af os, høirøstede Stemmer,
Latter og Spøg, der lød underligt i Nattens dybe
Taushed. Ogsaa Brokinds Bygninger skimtede vi, og hørte
Strømmens Brusen og Møllernes Tummel; men dette
var Alt. Hastig forsvandt Synet og Lyden; den mørke
Eensomhed omgav os atter; en heel Miil reiste vi langs
ad den østlige Side av Järnlunden, uden at nyde noget
af Udsigterne; og ret trætte kom vi, i den første
Dagbrækning, til Rimforsa, hvor vi hvilede os en Times
Tid paa en Bænk, medens Holdkarlen gik efter Heste
til os. Denne Giæstgivergaard ligger i Nærheden af
to store Søer: Järnlunden, og den endnu større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:25:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/molbreve/3/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free