52 Naar man paaberaaber sig, at Gjenlosnlngsretten stulde medfore det Gode, at den hindrer Ophoben af mange lordeiendomme hos en Mant», da viser Erfa ring, ligefra Arnmodlinga-Mttens Historie i Olaf den Helliges Tid til Oprettelsen af det Ankerste Fideicom mis i Aaret 1806, at den har veret aldeles uskikket til at forebygge et saadant Onde, medens tillige Erfa ring viser, at stige Opsamlinger af Jordegods ikke har kunnet bestaae sig mod den fremskridende Tidsaand, og en Smule Gftertanke vil ogsaa lere, at Besiddelse» af lordeiendomme aldeles ikke kan svare Regning, uden forsaavidt man personlig kan bestyre samme. Jeg troer derfor, at Landmandsmodet burde ud tale sig for en saadan Forandring i Grundlovens § 107, at den med Odelsretten forbundne Indlosningsret kom til at bortfalde. Den Mangel, som efter min Formening maa nevnes sidst, ungtet den tilvisse er vesentlig, er Mangelen paa Laanefond, hvorfra Landmend kunne erholde de til For bedringen af deres Eiendomme samt Modningen af Myre og steenopfyldte Strekninger fornodne Laan, bygget paa det Princip, at Sikkerheden for disft Laan i en ve sentlig Grad stal bestaae i selve den Forbedring, der tilveiebringes. Det er bekjendt for mange her i Di strictet, hvorledes et saadant Laanefond med en Kapi tal af flere Millioner Pund Sterling i Lobet af dette Aarhundrede er oprettet i Storbritanien. Hos os vil naturligviis et ulige mindre Belob for det forste vere tilstretteligt; chi det vil gaae langsomt med Reqvisitio ner om saadanne Laan. Det vil erindres, at Admini strationen for Landhuusholdnings-Selstabet her i Di strictet for 3 Aar tilbage indgav Forestilling om Op rettelse af et Laanefond til Myrstrekningers Opdyr kelse, og deri foreslog en Kapital af 150,000 Spd. Men endogsaa blot dette Belob er meget mere, end I)