Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8de Spørgsmaal: Hvilke Foranstaltninger ansees ønskelige fra det Offentliges Side for at bevirke Opdyrkninger af de betydelige Myrstrækninger, som findes i Landet? - Forhandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
stration hovedsagelig deri, at de til Udstiftningens Fremme for
nodne Pengebidrag efter Departementets Anskuelse stal for en
lige Deel falde paa det Offentlige og Amtscommunen, medens
Administrationen og specielt Taleren som Medlem af denne ikke
kunde fravige den Anskuelse, at der her handledes om et Stats
oiemed, til hvis Fremme det Offentlige alene maatte bidrage.
Endelig troede han ogsaa, at Meningcrne om Nytten af at er
holde et Laanefond til Understottelse ved Jordforbedringer og
Opdyrkning af lordstretninger vare saa samstemmige i denne
Forsamling, at man heller ikte kunde undladc at udtale sig om
denne Gjenstand.
Dietrichs maatte af ganske Hjerte tiltrede hvad der
er anfort om Onstelighrden af at erholde et Centralagerdyrt
ningsseminarium. Ligeledes ertjendte han Vigtigheden af, at der
oprettedes et Laanefond til Jordforbedringer. Dog kunde han
ikke tilbageholde den Bemerkning, at Klagerne over Pengeman
gel i det Hele tåget forekomme ham overdrevne, da det dog vel
egentlig er Capital eller reel Sikkerhed og ikke Laanemidler, som
fattes. Han troede imidlertid, at Oprettelsen af et Laanefond
med Tiden kunde bevirke en Forogelse af Capital eller reel Va
luta, og nåar der tillige sorgedes for et saadant Arrangement,
at drr kunde staffes den fornodne Sikkerhed for de Penge, der
bleve udlaante til Jordforbedringer, saa formeente han, at alle
onstelige Betingelser for et saadant Laanefond vare tilstede. I
Anledning af hvad der har veret yttret om en storre Oplysning
bemerkede Taleren, at det ogsaa maatte tilskrives Mangel af
saadan, at Eiendommene ere blevne utilborlig udstyttede. Denne
Udstytning maatte han anste serdeles skadelig, da Vruget derved
tilsidst blev for lidet til en Families Underholdning, og idet
lordbrugeren saaledes maatte tye til anden Beskjeftigelse for at
leve, bortlededes derved Tanken for hans Bedrift, og han for»
somte saaledes af naturlige Grunde sin aandelige Udvikling.
Vistnok var Taleren i nogen Tvivl, om saadan Udstykning stod
til at forebygge, da det kunde synes, som om der her handledes
om en vesentlig personlig Indstrenkning. Men nåar det maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
