Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Men, hvis nu alle clisse goe Vaflerne betydde
et overdaadig Levnet ?
Han drak en lang Klunk av Melkeflasken og
no’en smaa attpaa for at hale paa Svaret.
Naanei, overdaadig var vel et opdækket Bord
med en saan Røis av go Mat, at baade Klub og
Klot trillet paa Gulvet.
Kanske der maatte Sydfrugter til ogsaa,
saasom Fikener og Rusiner. Og slike Druer, som
Speiderne kom drassenes med fra Kanan.
Men Øienslyst var syndig.
Han saa mistænksomt paa sin næsten færdige
Tegning. Desværre, den var nok altfor lystelig at se til.
Og Gud vet, det var nok galt at være glad i
Naturen ogsaa, for da Herren Jehova blev sint
paa Adam sa han: Jorden skal være forbandet.
Saa er det vel saa da, det er og blir en forbanna
Natur — endda saa pent Bygden speiler sig i den
blikstille Bergsjø.
Der manglet bare en totre Smaagrener midt
paa Læggen og et stort morsomt Hakkespæthul,
men Even var blit saa motløs og lei sig. Han
vilde ikke mere. Han flk heller komme igjen til
Vinteren, naar det svære Møllehjulet hadde iset
sig fast, og han hadde fri ogsaa om Hverdagene.
Even pakket fort sammen og gik nedi Moen
for at tænke i et mørkt Holt.
Han graat og bad og grublet over alle sine
Synder. Fandt han ikke flere at anklage sig for,
hadde han hele Arvesynden at ta til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
