Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Længere tilbake end Oldeforældrene visste han
jo ikke, men det var ovli nok. For de var
sturtrike indvandret fra Hallingdal, hadde kjøpt alle
tre Disengaardene og holdt Gjestebud og knust
sine Vinglas i Væggen.
Men endte sine Alders Dage i en Fillehytte
oppi Finnemarka, altid fornøgde og sams om
alt. Forhærdede, som skrevet staar.
Da han mot Kvelden tuslet ned til Baaten for
at ro hjemover, var han bestemt paa, at hvis han
slåp frem for Presten ihøst, vilde han rømme ut
i Verden som Matros.
Drukne i en svær Storm og bli salig.
Eller gaa op paa Slottet og be Kongen om
Penger og bli Landskapsmaler. Men skulde det
falde for dyrt, fik han slaa av til no’ billigere, til
Digter.
Men rime var saa vrient, for dette Vers: Jeg
vilde gjerne blive Maler, men Gud vet, om det nytter,
at jeg derom taler, fik han aldrig længere, endda
han drog i det hver Dag.
Den store, gulflammete Trækufferten stod
op-slaat mot Væggen.
Søstrene pakket, Even pakket. De stivet en
Halvskjorte, han børstet sine sorte
Konfirmations-klær. Han aandet paa den blanke Luveskyggen
og gned den blankere. Men Tiden vilde aldrig
gaa, den sat vist og hvilte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
