Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
en Gendarm tilhest. Jo han hadde Ordre til at
ledsage Mademoiselle til Godsforvalter Fouchard.
Og i sin gammeldagse Uniform med Kokarden
i den svære sorte Snutehat lignet han en av
Napoleons stolte Marschaller høit paa sin krigsvante
Ganger.
Det var Nat, langt paa Natten, Even vandret
frem og tilbake i sit Atelier. Gik han mot
Kaminilden, vokste hans Skygge, bredte sig, fyldte
opunder Taket, fulgte han den tilbake mot Døren
paa Endevæggen, blev den liten og skjælvende.
Hendes Stemme —
Med denne dvælende bløte Vellyd, som aldrig
— likesom aldrig begynder og aldrig svinder —
Et bløtt Ekko mot Fjeldets blaafjerne
Sommerdis. Saa en staar og lytter ind i Farver, ind i
Evighet.
Natskyen i Nord kan graane en Sjø, vugge en
duggtung Aaker, saa den sovende Skogs solmilde
Aande seiler kjælende ømt en Vandrer imøte.
Ja, dunkjælende ømt svævet hendes Ords Toner
omkring ham.
Aa Victorine!
Han stod længe bak det store Lærret til «Det
sovende Slot» og hvisket: Jeg har set min Skjæbne,
men dette uklare Ord vokste omkring ham, til
Angst og Henrykkelse og Skodde. For en sær
Skumring i hendes Stemme, mens de var i Skogen
— straks de kom utenfor, skiftet den og blev lysere —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
