Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Even saa paa sit Ur, skulde med Baaten, hadde
ikke Tid, en anden Gang. Farvel!
Hun stilte sig truende iveien, slog Parasollen i
Bordet og sa uvornt høit: Du gaar ikke, før
jeg vil!
En ubestemmelig Skræk betok ham, Folk blev
urolige, ventet en Skandale.
Uret dirret i hans Haand. Jeg har elleve
Min-nutter, vi kan jo sætte os. Kellneren sprang foran
og fandt et ledigt Bord længst tilbake i en Krok.
Han bragte Vin, de sa Skaal, men hun var tvært
blit stille — bare maset med sin Hat, som ikke
vilde sitte, den løse Haarknuten holdt ikke Naalen.
Saa slog hun flot sin fotside Cape tilside, og
den blaa Silkeblusen buet sig frem.
Fortrolig lænet hun sig over mot Even og
snakket haanlig om den Gang hun møtte ham utenfor
Hotellet. For tænk med en fæl Klæsbylt da, Get!
Jeg kom jo saa aldeles udannet, skjønner du?
Nei, kjære dig! naturligvis! Nu kunde du
naturligvis ikke kjende mig att.
Hun tømte atter et Glas.
Nei Gud ja, naar jeg tænker paa, at jeg kom
her til Byen i bare et grovt Skjørt paa, ikke en
Traad Undertøi! Da maa jeg le, jeg var i dypeste
Negligé, som man sier her — i Byen. Ja, da
maa jeg le! Men hun lo ikke, tværtimot.
Husker du ikke, at vi —? slet ikke? Aa ja,
en faar likesaa godt le, saa sørgeligt alting er!
Hun bøide sig over Glasset, saa Ansigtet skjul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
