Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
tes, men hun graat, og uten at forandre Stilling
fik hun Lommetørklæet frem.
Forsøk — behersk Dem, Frøken. Folk, det er
saa leit — sa Even beroligende.
Han studset over den pludselige Stilhet i Salen,
som nu var tæt besat. —
En Sverdsluker trykte netop Kaardeheftet ned
mot Tænderne, Klingen var altsaa lykkelig passert
Svelget.
Margotte hvisket: La os gaa hjem til mig —
du skal se, ja, du skal se, jeg har det pent —
og —
Og — vor lille Gut er saa søt!
Kaskader av Bifald, Publikum reiste sig,
Damer sprang op paa Stolene, og alle klappet
eller trampet.
Even hadde reist sig, vinket og ropte indover
i den blaahvite Taake: Opvarteren kom nølende
og halvt baklængs mellem Bordene, spændt paa
Sverdet, som nu langsomt droges op igjen.
Jo, der var det! Atter øredøvende Begeistring.
Han lette efter Smaapenger for at gi igjen
—-Nei behold Resten, men skaf en Vogn, jeg naar
ellers ikke Toget!
Hun saa hjælpeløst op, sa ogsaa noget, der
stod Vognen.
Hun holdt ham i Frakken, men han slet sig løs.
Kjør! Centralbanen!
Men Margotte hang i Dørhaandtaket og skrek
om Hjælp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
