Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
kende simple Tøiblomster, hang paa det ene Øre,
det tufsete hørgule Haar stod som et Krat.
Bevæget, indtrængende sa Even nedover hende:
Kjære Margotte? Er jeg hans Far? Aa, jeg ber
dig: sig Sandheten —
Gud er Vidne — jeg vet det ikke selv!
Under et sansedøvende Brøl fra Dampfløiten,
saa han krummet sig, tok han Broen i no’n
farlige Skridt ned paa Kaien.
I svindende Dønninger ség Brølet henover
Byens skumrende Husmasser, mens Kaien jevnt
og lydløst syntes at seile agterom Skibet, saa
Folk ravet og satte Sjøben for ikke at falde
overende —
Men det var «Ville de Faris», som under
Natten av sin Stenkulsrøk hadde løsnet og gled nu
varlig og vældig ut paa Reis.
Rækken deroppe skummet som en bristende
Bølgekam av viftende Lommetørklær og Blomster.
Musikken blinket, og Nationalsangen samlet
av-skedens tusende Rop og Hulken, Haab og
Haab-løshet i sine knittrende, glædesrøde Folder.
Efter Kuskens Anvisning tok Even ind i
Hotellet «Den grønne Fregat» og telegraferte til
Alexander at møte næste Dag ved Yvetot, han kom
tilbake med Raul.
Han kveldstelte og sullet Barnet i Søvn paa sit
Fang og var glad over det gode Handlag, han
hadde fra sin Barndorn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
