Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Den milde Varme, han følte gjennem den Lilles
Tøi, dens rolige Aandedrag, stemte ham ind i en
sær Stilhet, en voksende Glæde i at beskytte,
være Barnets bedste Ven.
At det tunge vilde komme, da han maatte si
det Hele til Victorine, skjøv han væk paa det
ubestemmelige. Han vilde nok faa hendes
Tilgivelse og Medfølelse — kanske endda mere Ømhet,
men den første mørknende Høstfarve vilde gli
over hendes Sommer.
Saa la han Raul midt i Himmelsengen og satte
sig til at læse de sidste Aviser.
Hotellet sov — hele Byen holdt vist paa at
klæ av sig.
Da han ikke ganske fattet Meningen i
Gambet-tas store Tale i Cherbourg, vilde han læse den
omigjen.
Det jamret og graat etsteds —- aa Raul! Even
var sovnet i Stolen. Han varmet Taateflasken
over Lampen. Den kraftige Truten drog saa
graa-dig, at det holdt paa at kulke i Vrangen.
Da Byen begyndte at røre paa sig, sovnet Even
paa Sofaen — blev atter vækket av hidsige Skrik,
som det mindst gjaldt et Liv. Men nu var det lys
Dag.
Den Smaa blev overlatt Hotelpiken, mens han
gik ut for no’n Indkjøp, en hvitlakert Barnevogn
med Kalesche og bløte Tepper og Præsenter til
Alexanders.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
