Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Da han kom tilbake, var det, som Gutten kiendtes
ved ham, for han slåp Taaten, snudde sig
graa-tende og likesom beklagende mot Even. —
. . . Vil nok helst til Papan sin! sa Piken og saa
glad ut, for hun blev avløst.
Men Even gik rundt med Ongen i en
vaak-nende Lyksalighet, for den hadde faat Tak i hans
Knebel, saa han maatte gi efter for den lille
grusomme Haand! Aa Livet var da henrivende
hensynsløst !
Mor Alexander stod i fuld Stas, bred og
smilende paa Perronen og tok imot. Gjensynet med
Raul var stormende og rørende: Aa tattal dei,
val du i Amelita du da? tom te mei du —
Vandill ei mye bedle.
Alexander tok den skinnende Barnevogn ved
Siden av sig paa Forsætet, og saa bnr det den
brede Vei nedover mot Vandrille.
Det hadde været saa studsligt disse Dagene, sa hun,
rent som no’n var død i Huset. Det var tomt
efter ham, hun hadde kjendt sig utilpas. Hun
aapnet et Par Hegter og Brystet spændte sig
villigt frem. Forsyn dig du, Trulten min, der er
mere, hvor det kommer fra! Papan din hal saa’n
blaatynd Melk saa! Og hun lo en sterk Latter
mot Even, der sat og beundret Gruppen som et
Symbol paa Frodighet.
Da de kom hjem, maatte Barnevognen prøves,
de to Smaa lagdes ned i de bløte Smaaputerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
