Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
Nu hadde Gjæsterne sagt Tak og Ære tor
Maten, og den unge statelige Prest skred med de
Efterlatte og Følget fra Stuen over mot
Laave-broen. Pludselig stanset han, vendte Hodet med
en uvillig Mine og bad, at den Dødes Ansigt
maatte tildækkes. Først da dette var gjort, gik
han dypt høitidelig ind og stilte sig ved
Hoved-gjærdet. Her var de gamle mørke Vægger
behængt med Lakener, det virket med en kjølig
Renhet og andagtsfuld Festlighet. Lyng og
Granbarsfestongerne sendte en svak Skogduft
sammen med Myrte og Liljer. Hans NavnezifTer PI E
i Tyttebærlyng prydet Endevæggen sammen med
mange Kranser og Silkesløjfer med «Hvil i Fred»
eller «Sov søtt» i Guldtryk.
Det mørknet av de mange, som maatte staa i
Døren og gav Rummet en graalig Ro.
Vellydende og varsomme lød Prestens Ord over
de bøiede Kvinder og Mænd. Ordene steg jevnt
og samlet sig til en Tale. Even hørte den, men
da den mere og mere fjernet sig fra hans
Opfatning, blev bare til en stigende og dalende Lyd,
husket han paa sin Fars sidste Ord. Og til sin
Forundring og Glæde saa han nu, at disse foldede
grove Arbeidshænder med de opadbøiede
Tommelfingre, som han kjendte saa nøie, var uforandrede.
Ja, som om selve Døden — av Respekt eller
Magt-løshet — hadde spart dem for Dødsmerket. De
sa saa tydelig disse Hænder, at et langt Livs
strengt og troskyldigt Arbeide var fuldført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
