Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biografiske Skizzer.
105
Dage, og i hele den Tid maatte
Jensen baade Nat og Dag uden
Senge-töj ligge paa de kolde og haarde Stene
under Dækket. Sömændene kom
tilsidst til den Slutning, at den
vedvarende Modvind var en Guds Straf over
dem fordi de havde en „Mormon-Præst"
ombord, og de prövede paa at indbilde
sig, at de muligvis aldrig vilde naa
Kjöbenhavn saa længe de havde ham i
Fartöjet, hvisaarsag de virkelig
raad-sloge om at ville kaste ham overbord.
Denne Beslutning satte de imidlertid
ikke i Udforelse, thi Fartöjet naaede
Kjöbenhavn i god Behold d. 15de
November; men da var Jensen saa
medtaget af Rejsen og hans Födder saa
forfrosne, at han kun med stort Besvær
kunde gaa fra Toldboden til
Kristianshavn, hvor de Hellige netop den Dag
vare forsamlede til Konference og
lyttede nu med stor Interesse til Jensens
Beretning om Affærerne paa Bornholm.
Efter Konferencen rejste Jensen til
Jylland, hvor han virkede baade
timelig og aandelig til d. 14de Febr. 1852,
da han atter blev kaldet til
Kjöbenhavn. Han forlod denne Gang sin
Kone i Barselseng og rejste tilfods til
Hovedstaden, Beltene undtaget, hvor
han i Konferencen, som afholdtes den
2ode, 21de og 22de Febr., blev
ordineret til Overpræst af Erastus Snow og
beskikket til Raadgiver i
Præsidentskabet for Kirken i Skandinavien, og
samtidig blev han kaldet til at rejse til
Norge for at prædike Evangeliet og
grundlægge en Gren af Kirken. I
samme Konference skjænkede Jensen
200 Rdl. til det vedvarende
Emigra-tionsfund, Tempelfundet osv. Han
tilbragte derpaa omtrent tre Maaneder
hjemme.
Den 6te Juni forlod Jensen sit Hjem
i Nörre-Sundby og rejste i Forening
med Ahmanson til Brevig i Norge,
hvor til de ankom d. 10de og begyndte
strax at afholde Forsamlinger, uddele
Skrifter og samtale med Folk privat.
En Redaktör Trane samt Byens Præst
og en Skolelærer optraadte meget
fjendtlig imod dem. Efter at have opholdt
sig i Brevig i sex Dage rejste Jensen
til Österrisör, hvor til han ankom den
18de Juni og blev vel modtaget af de
faa Hellige, som der allerede vare döbte
af Broder H. F. Petersen. Den
fölgende Dag ordinerede han Svend
Larsen til Ældste og velsignede hans Börn.
Den 20de holdt han Forsamling og
administrerede Nadveren med de faa
Söskende i Österrisör, og d. 25de
döbte han sex Personer samt
ordinerede to af Brödrene til Præster.
Derefter foretog han en Missionsrejse til
Arendal, Kristianssand og Mandal,
paa hvilke Steder han bar Vidnesbyrd
for Mange. Ved Ankomsten til
sidstnævnte Sted var han meget udmattet
af Rejsen, og hans Födder vare saa fulde
af Saar, at han fölte sig ude af Stand
til at kunne gaa længere; men da han
fandt, at Folket i Byen vare aldeles
uimodtagelige for hans Vidnesbyrd,
besluttede han alligevel at begive sig paa
Tilbagerejsen til Österrisör, en Distance
af omtrent 20 (?) norske Mile. Efler en
venligsindet Dames Anvisning
indsvöb-te han sine Födder i Klude og begav
sig paa Rejsen tilfods, og mærkeligt
nok, da han naaede Öster-risör d. 8de
Juli, vare hans Födder fuldkommen
befriede fra Saar, og han var ligesaa
stærk og kraftig som nogensinde för.
Paa denne Fodrejse indtraf en lille
morsom Tildragelse, som vi ville
omtale: Efter at have vandret næsten en
hel Dag over de stenrige Bjærge, kom
han til en usædvanlig yndig Dal
mellem Fjældene, hvor der ikke langt fra
Vejen fandtes en lille Dam, omgivet af
det dejligste Græs. Paa dette
natur-skjönne Sted besluttede han at tage et
forfriskende Bad i Dammen, og dette
gik ogsaa ganske heldigt indtil han
skulde paaklæde sig, da han til sin store
Overraskelse opdagede, at alle hans
Klæder, som han havde hængt i
Buskene, vare, baade udvendig og
indvendig, bogstavelig fyldte med röde norske
Myrer af overordentlig Störrelse, og i
Stedet for strax at kunne tage sit Töj
paa og fortsætte Rejsen, fik han nu en
temmelig alvorlig Jagttur efter de smaa
Uhyrer, der tilsyneladende syntes ret
godt om deres nye Hjem. Han maatte
tage sit Töj Stykke efter Stykke med
sig ud i Vandet, skikke Myrerne tilsös
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
