Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Biografiske Skizzer. 122
Skare, der ogsaa modtoge Kroner, men
disse vare alle mindre end den, der
blev mig skjænket. De Mange, som
omgav mig, betragtede mig med et
særdeles venligt og hengivent Blik,
hvorved jeg fölte en ubeskrivelig Glæde.
Under det Hele havde jeg min fulde
Bevidsthed og kunde tydelig höre, hvad
der foregik i Stuen nedenunder, og det
indgav mig en större Glæde og
Tilfredshed, end jeg nogensinde tilforn
havde erfaret. Kort efter fortalte jeg
det Hele til Erastus Snow, som sagde,
at det var fra Herren, der havde et
stort Arbejde for mig at udföre, og
at hvad jeg havde set, skulde blive
mig til stor Nytte i Fremtiden. Min
senere Erfaring har stadfæstet
Sandheden af hans Ord, thi det har været
min Lod at gjennemgaa Pröver og
Fristelser af en saadan Beskaffenhed,
at det visselig vilde have blevet
vanskeligt for mig at bestaa, hvis ikke dette
Syn bestandig havde indgivet mig nyt
Mod og foröget Styrke. I
Begyndelsen troede jeg, at den store Skare, som
jeg saa’ med Kroner paa Hovedet,
forestilte dem, som formedelst min
Prædiken skulde annamme Evangeliet og
gjöre sig værdige til evigt Liv og
Salighed, men mange Aar derefter
kundgjorde Herrens Aand mig, at det havde
Hentydning til min egen Familie.
I Generalkonferencen, som afholdtes
i Kjöbenhavn d. 15de og 16de Novbr.
1851, blev jeg ordineret til Præst og i
Forening med Ældste Wm. Andersen
beskikket til at virke som Missionær
paa Fyen. Vi begave os strax paa
Vejen til vor Arbejdsmark og begyndte
at tale med Folket, sælge Skrifter og
afholde Forsamlinger, der almindelig
vare godt besögte af nogenlunde
opmærksomme Tilhörere. En af de förste
Landsbyer, som vi besögte paa Fyen
var Sulkendrup. Da vi her kom ind
i et vist Hus, traadte en Kone os
i Möde, sigende: „Der kommer mine
Brödre." Hun havde aldrig set os för,
og vi havde ikke heller fortalt hende,
hvem vi vare. Denne Kones Navn
var Gjertrud Hansen, og jeg döbte
hende strax efter (d. 5te Decbr. 1851)
som den förste Frugt af mit og An-
dersens Arbejde paa Fyen. Vi
besögte nu mine Forældre, som modtoge
os med Glæde, og flere velbesögte
Forsamlinger bleve afholdte. Min
Fader havde længe i Forvejen drömt om,
at jeg skulde blive en Frelser for hans
Familie, men havde aldrig forstaaet
Meningen dermed. En Aften efter at
jeg havde talt til en stor Forsamling
gik han ud i sin Have, böjede sine
Knæ og bad inderligt til Gud om
Forstand til at kunne bedömme, om
det Budskab, som jeg forkyndte, var
af Gud. Da han atter traadte ind i
Huset blev det Tegn givet ham, at
han rystede ganske forfærdeligt paa
hele Legemet og fölte sig uværdig til
at gaa ind i det Værelse, hvor jeg
sad. Med skjælvende Stemme og
taarefyldte Öjne bad han mig nu om
at döbe sig, hvilket Begjær blev opfyldt
samme Aften. Min Moder blev döbt
samtidig, og en kort Tid efter bleve
fire af mine Brödre tilligemed flere
Andre ogsaa indlemmede i
Menigheden ved Daab. Imidlertid begyndte
en Forfölgelsesaand at vise sig i
Egnen, og Pöbelhobe organiserede sig i
den Hensigt at ville skade os. En
Aften, da vi som sædvanligt afholdt
Forsamling i min Faders Hus, omringedes
Huset saaledes af en stor Skare
berusede Mænd, der vare bevæbnede
med Knipler og fortalte, at en vis
Præst havde lovet dem Penge for at
gjennemprygle os dygtigt. En af dem
foer strax lös paa mig med en Stok,
men det lykkedes mig og Andersen at
slippe ud af Dören og flygte ud paa
Marken. Mine Forældre, som forbleve
i Huset, bleve nu Gjenstand for
Pö-belens Bespottelser; man skrev med
Kridt paa min Faders Ryg og gjorde
en hel Del Nar af ham, men tjlföjede
ham ellers ingen legemlig Skade.
For-fölgerne löbe dernæst ud for at söge
efter os, som laa skjulte i en Gröft
bag et Gjærde. Her hörte vi dem
bande paa det Frygteligste og erklære,
at de ikke vilde gaa hjem förend de
havde dræbt os. Vi bade ydmygeligt
til Gud om at slaa dem med Blindhed,
hvilket bogstavelig skete, thi de fandt
os ikke, uagtet de sögte efter os til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
