Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Erindringeb. fra Missionen i Skandinavien.
164
været Gjenstand for. Brödrene Svend
og Emil Larsen bleve beskikkede til
at indlevere Ansögningen og gjöre alt
muligt for at faa Audiens hos
Kongen, der endnu var i Kristiania, saa
at de selv kunde forklare ham deres
Gjenvordigheder.
Imidlertid rejste Amtmanden til
Kristiania og fik Fuldmagt til at
arrestere og fængsle alle omrejsende
Personer, der bekjendte sig til de
Helliges Samfund, indtil Præsteskabet
havde havt Tid til at afsige deres
Dom, enten „Mormonerne" kunde
betragtes som en kristelig Sekt eller
ikke.
Vi ville nu kopiere fra Præsident
Chr. Larsens Skrivelse til Willard
Snow i Kjöbenhavn:
„Den 13de Oktbr, om Aftenen holdt
vi en Forsamling i Broder Emil
Larsens Hus i Vatterland, hvor mange
Mennesker vare tilstede. Ved denne
Lejlighed fremstod en theologisk
Kandidat ved Navn Kjærulf tilligemed
flere af Vantroens Brödre, hvilke
be-raabte sig paa at have Byfogdens
Tilladelse til at fremtræde mod os
hvorsomhelst for at forstyrre vore
Forsamlinger ved at modbevise vor
Lære, hvilket dog er aldeles i
Modstrid til deres egne Love. I dette
Öjemed begyndte de at opregne en
Mængde af de forslidte Lögne og
Beskyldninger, som ere satte i
Cirkulation om Profeten Joseph Smith,
Mormons Bog osv., hvilke Lögne for
lang’ Tid siden have været modbeviste
af Tusinder. Uagtet der flere Gange
skete Opfordringer baade af Husets
Ejer og mig om Rolighed og Orden
indtil Forsamlingen var sluttet,
eftersom jeg da var villig til at besvare
ethvert Spörgsmaal, der maatte gives
mig af forstandige Folk angaaende vor
Tro og Lære, vedbleve de dog med
deres utidige Snak i den Hensigt at
vende de Oprigtiges Hjærter og
Tanker bort fra Sandheden samt for at
forstyrre Forsamlingen. Dette sidste
mislykkedes dog for dem et Öjeblik,
idet Herren gav mig Naade og Kraft
til med den hellige Skrifts Ord at
vise dem deres Vildfarelse og Falsk-
hed, hvormed de sögte at blænde
og bedaare de uoplyste Sjæle, som
ikke havde læst meget, eller maaske
slet intet, i den hellige Skrift, men
troede paa de Lærdes Tale samt paa
deres Fædrenesagn og Skikke i
Lighed med dem, som korsfæstede
Frelseren og udryddede Apostlene og de
Hellige fordum. Jeg formanede derfor
Enhver til selv at ransage i Bibelen
(der vilde oplyse dem om, hvilken af
Parterne der havde Ret) for at kunne
domme for sig selv, samt sagde, at de
burde tro Gud og hans Ord mere end
Mennesker og deres Ord. Derefter
opfordrede jeg Kandidaten tilligemed
hans Stridsmænd til i Folkets Paahör
at bevise af Bibelen, at vor Lære
var saaden, som de foregave den at
være, samt at deres var den rette.
Dette vilde de af en vis Aarsag ikke
indlade sig paa, men begyndte atter
med deres förnævnte Evangelium, der
mere behagede Kjödet og de vantro
Tilhörere, som begyndte at gjöre
Forstyrrelse, af hvilken Aarsag
Forsamlingen sluttedes. Strax efter kom
Byfogden, hvem vi spurgte, om det var
Nogen tilladt at opstaa og tale i vore
Forsamlinger uden Tilladelse, da vi
antog, at Landets Love maatte være ens
for Alle, og at vi havde samme Ret
som ethvert andet Troessamfund til
at kræve Övrighedens Beskyttelse,
naar vi Intet foretoge os, som stod i
Strid med kristelige
Sædelighedsbegreber og som kunde bevises at være
strafskyldigt. Hertil ytrede Byfogden
med lav Stemme: „Ja til saadan
Lære". * * *
Da jeg i Forening med Brödrene
Svend Larsen, Jeppe G. Folkmann og
Niels Hansen den fölgende Dag (14de
Oktbr.) gik for at besöge Söskende paa
Gaarden Ingolsrud, mödte vi undervejs
Birch Reichenwaldt, Amtmanden over
Smaalenenes Amt, der anholdt og
tiltalte os i en meget brutal Tone, ja
brugte endog Skjældsord, da han
hörte, at vi tilhörte Jesu Kristi Kirke
af Sidste-Dages Hellige eller
„Mormonerne". Han böd os at fölge med
ham tilbage til Frederiksstad for at
fængsles, hvilket vi nægtede at gjöre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
