Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Biografiske Skizzer. 170
forgaa. Han blev heller ikke skuffet,
thi endog förend han var bleven
færdig med sin Bön havde Vinden lagt
sig, og Skibet ankom strax efter i
god Behold til London. Denne Tur
var for unge Svend Larsens
Vedkommende Begyndelsen til en lang
Sö-mandserfaring, da han fra den Tid
af stadig vedblev at plöje Söen i 25
Aar. Paa sine talrige Rejser besögte
han mange af Jordens store og
be-römte Stæder og var underkastet alle
de Farer og Besværligheder, som
Sö-mandslivet altid medförer. Iblandt
Andet havde han flere Gange
Lejlighed til at erfare, hvorledes et
kjærligt Forsyn vaagede over ham og ofte
frelste hans Liv. En Gang havde
saaledes en Storm fört ham tæt ind
under den svenske Kyst, og hans
Fartöj, som formedels Vindens
Heftighed slet ikke kunde bære Sejl,
dreves hjælpelöst nærmere og
nærmere ind mod de höje Klipper. En
Time længere, og saavel Skib som
Mandskab vilde have blevet
sönder-slaaet og begravet under de fraadende
Bölger. Men Larsen gik roligt ned i
Kahytten og bad alvorligt til Gud om
Frelse. To Minutter senere drejede
Vinden sig til Nordost, og Faren var
overstaaet.
Det var Skik og Brug iblandt
norske Sömænd at gaa til Alters en
Gang hvert Efteraar, og Larsen fulgte
de Andres Exempel, indtil han ved en
vis Lejlighed lagde mer end
almindelig Mærke til Præstens
Fremgangsmaade og Ord under Uddelingen af
Nadveren, hvorved han blev
overbevidst om, at Noget var forkert. Naar
Præsten tilsagde de mest ugudelige
Personer Syndsforladelse i Jesu Navn,
uden at disse havde taget det förste
Skridt til Omvendelse, forstod han
strax, at dette var urigtigt, og fra
den Tid af gik han aldrig i Kirke;
men nærede en sand Afsky for
Præsterne, uagtet han af Naturen var
af en religiös Tænkemaade. Han
begyndte nu at læse flittigt i det nye
Testamente, men kunde ikke forstaa
ret meget deraf; saa meget indsaa
han dog, at det var nødvendigt for
ham at omvende sig fra sine Synder.
Iblandt Andet gav det 8de Kapitel af
Johannes Aabenbaring, hvor de
forskjellige Plager omtales, ham noget
alvorligt at tænke paa, og da han læste,
at en Trediedel af Skibene paa Havét
skulde odelægges, begyndte han at
tænke paa, om dette vilde ske i hans Dage.
Vi ville nu lade Broder Larsen
give sin egen Beretning:
„I Aaret 1851 var jeg bleven
Fö-rer af en Slup, med hvilken jeg
sejlede mellem Norge, Danmark og
England, og paa mine Rejser kom
jeg ofte til Aalborg, hvor jeg stiftede
Bekjendtskab med en Skræddermester
Olsen fra Frederikshald i Norge, hvis
Hustru var ,Baptist. Under et af
mine Besög til Aalborg kom nævnte
Olsen ombord paa mit Fartöj for at
fortælle mig, at hans Kone nu var
bleven döbt til sine Synders Forladelse
os derved blevet hvad man kaldte
„Mormon," samt at en fremmed Herre
fra Amerika, som netop havde bragt
den nye Lære til Danmark, for Tiden
opholdt sig i Omegnen. Jeg
besluttede strax at faa en Samtale med
den Fremmede, hvis muligt, og
allerede samme Aften fik jeg ham
op-spurgt ved Hjælp af Olsens Sönner
og traf ham i Smed H. P. Jensens
Hus i Nörre-Sundby. Saa snart jeg
var kommen indenfor ytrede jeg, at jeg
gjærne onskede at höre den fremmede
Herres nye Lære. Man bad mig
paa en meget höflig Maade at sidde
ned, hvilket jeg gjorde og forklarede
derpaa, hvem jeg var samt hvor jeg
var fra. Den fremmede Mand, som
vi nu ville kalde Erastus Snow, tog
Plads ved Bordet ved min Side og
spurgte mig, om jeg kunde tale
Engelsk. Jeg svarede ja; men det viste
sig snart, at min Kundskab om det
engelske Sprog var for lille til at jeg
kunde opfatte Alting, som blev sagt,
naar Talen drejede sig om noget Nyt,
hvorfor Broder Snow forklarede mig
Evangeliets förste Principer i det
danske Sprog, og jeg vil her
bemærke, at jeg troede ethvert Ord han
sagde, thi en indre Stemme hviskede
tydeligt til mig, at han var en Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
