Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biografiske Skizzer.
171
Mand. Han fortalte mig ogsaa en
Del om hvorledes Joseph Smith
erholdt Pladerne, som Mormons Bog
oversattes fra, og han viste mig
„Pearl of Great Price", hvori der
fandtes Karakterer, der lignede dem,
som fandtes paa Pladerne. Under
Samtalen, som varede i hele to Timer,
fik jeg Kundskab om mange nye Ting,
som jeg aldrig för havde kjendt
Noget til. Broder Snow spurgte mig nu,
om der var Religionsfrihed i Norge,
hvortil jeg svarede ja, eftersom
Dis-senterloven gav alle kristne Sekter
fri Religionsövelse, med Undtagelse
af Jesuiter og andre Munkeordener.
Snow spurgte mig, om jeg vilde tage
en Broder med til Norge for at
prædike Evangeliet, hvortil jeg svarede
bekræftende, saafremt denne Broder
kunde faa sit Töj og Pas færdigt
samme Aften, thi ifölge Skippereden
maatte man ikke bringe Nogen til
Norge uden Pas. Hvis man gjorde
det, udsatte man sig for at blive
mulkteret. Broder H. F. Petersen
blev Manden, som sendtes med mig.
Vi forlode Aalborg d. 4de Septbr.
1851, men Petersen fik ikke Tid til
at forskaffe sig noget Pas. Paa
Overrejsen, som paa Grund af uheldigt
Vejrligt varede længe, fik jeg
Lejlighed til at tale meget med min
Passager om Religion, hvorved jeg
fik större Oplysning, og efter vor
Ankomst til Norge d. 11te Septbr, gik
jeg til Provst Wettergren og bad om
Tilladelse for Petersen at holde
Forsamling i et af S kole værelserne". Han
spurgte mig strax om hvilket
Religi-onsparti den Mand bekjendte sig til,
og da han fik til Svar, at han var
„Mormon", blev han ligesom hel
bestyrtet, slog Hænderne sammen og
udbröd: „Men skal man ogsaa have
disse „Mormoner" til vort fredelige
Norge". Jeg tog nu Ordet og
forklarede, at Manden var ikke kommen
for at gjöre Ondt eller stifte Oprör,
men for at prædike Fredens
Evangelium, saaledes som det blev prædiket
i fordums Dage. Med et andet dybt
Suk udbröd han: „Jeg skal spörge
Byfogden, om det kan tillades ham at
prædike". Jeg betydede ham, at den
Ulejlighed kunde han gjærne spare, da
jeg netop skulde op til Byfogden i
Forretning. Men da jeg strax
derefter indfandt mig paa dennes Kontor,
var Provsten allerede der. Jeg fik
næppe Tid til at hilse förend
Byfogden begyndte:
„Goddag, Larsen. Har De bragt en
Mormon med Dem?"
jJa jeg har, Hr. Byfogded". -
„Har han Pas"?
»Nej".
„Har De da glemt Skippereden"?
„Nej, Tiden var for kort for
Manden at faa et Pas udfærdiget, men en
Hr. Thomsen i Aalborg blev
bemyndiget til at sende det med Posten til
Österrisöer, og jeg troede, at det
allerede havde været her. Desforuden
paatager jeg mig alt Ansvar for
Mandens Handlinger".
"Det er Alt, hvad man kan
forlange", sagde Byfogden, idet han
vendte sig til Provsten.
Jeg spurgte da: „Faar han Lov til
at holde Foredrag i et af
Skolevæ-relserne".
Byfogden svarede: „Det beror paa
Provsten; dog maa han ingen
offentlige Foredrag holde".
„Maa han da", spurgte jeg, „for
Exempel holde private Foredrag i mit
eget Hus".
„Ja, det kan Ingen nægte", svarede
Byfogden, „men han maa slet ingen
præstelige Handlinger foretage sig,
saasom Daab og Nadverens Uddeling;
og De maa tage ham tilbage til
Danmark naar De rejser".
Jeg maatte naturligvis gaa ind paa
alle disse Betingelser og gik nu hjem
til Petersen, hvem jeg foreskrev de
ham af Övrigheden givne Leveregler.
Jeg indbod ham til at bo i mit Hus
og overlod ham et Værelse til
Forsamlingslokale. Det var min
Bestemmelse at lade mig döbe ved min
Hjemkomst, men paa Grund af
Byfogdens Instruxer ansaa jeg det’ for
klogest at holde Ord og vente indtil
jeg kom tilbage til Aalborg.
Da jeg skulde have en Del Smed
arbejde gjort, fik jeg Anledning til a-
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
