Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biografiske Skizzer.
25
vare gode Fölelser og befordre
hverandres Vel.
Notitser.—Vi vente paa Opgjörelse
for 1882 fra alle vore Agenter, som
endnu ikke have ladet höre fra dem.
Missionærerne, som ikke allerede
have indsendt Beretning, bedes nu for
sidste Gang ufortövet at gjöre samme
i Lighed med hvad der findes i
Bladets forrige Numer. I modsat Fald
maa de ikke dadle os, hvis de kun i
Forbigaaende bliver bemærket paa
Listen, der vil blive fortsat i Nr. 4.
BIOGRAFISKE SKIZZER.
olaf nilson liljenqvist.
Jeg Olaf Nilson Liljenqvist, en Sön
af Nils Tykeson og Bengta Larson,
blev födt d. 23de September 1826 i
Ignaberga, Vestra Ljunga Herred,
Mal-mahus Læn, Skaane, Sverige. Min
Fader var sine Forældres ældste Sön,
og Familien, hvis Næringsvej var
Landbrug, havde boet i en og samme
Egn, og endog beboet de selvsamme
Gaarde, i 200 Aar. Længere tilbage i
Tiden kan jeg ikke spore mine
Forfædre, da Kirkebögerne, som skulde
give Beretning om dem förend den
Tid, bleve ödelagte ved en Ildsvaade.
Fader ægtede min Moder da han var
26 Aar gammel; han boede den Gang
paa en liden Gaard. Fem Sönner og
Dötre bleve dem födte, og jeg var deres
ældste Barn. Min Fader blev kun 41
Aar gammel, thi medens han om
Morgenen d. 27de Februar 1841 var
beskjæftiget med at bryde Kalksten,
faldt en Stenmasse, der vejede flere
Tons, ned paa ham, og saaledes mödte
han en pludselig og voldsom Död.
Jeg var den Gang 15 Aar gammel.
Fire Aar förend den Tid havde mine
Forældre sat mig i Skrædderlære, og
jeg tilbragte tre Aar som Læredreng.
Ved min Faders Död kom Ansvaret
med Hensyn til Ejendommens Pasning
til at paahvile mig, men da Gaarden
nu var bleven meget lille, og den derfor
ikke krævede hele min Tid, arbejdede
jeg vexelvis som Landmand og
Skrædder, for at opholde min Moder og
mine to Söstre. Saa snart jeg blev 21
Aar gammel vilde jeg, i Lighed med
alle andre svenske Undersaatter, blive
værnepligtig, og skulde saaledes ind-
skrives til Militærtjeneste. Men min
Moder, som i sin Ungdom havde
mistet baade sin Fader og Onkel i
Krigen, og dertil i et og samme Slag, kunde
ikke udstaa Tanken om, at jeg skulde
være Soldat. Vi bleve derfor enige
om, ’at jeg gjorde bedst i at forlade
mit Födeland, förend jeg blev
gammel nok til at gjöre Militærtjeneste.
Fölgelig tog jeg en rörende Afsked
med min kjære og hengivne Moder
og to Söstre i Slutningen af April
Maaned 1846 og begav mig paa
Rejsen til Danmark. En saadan
Afskeds-scene kan kun fattes af dem, som sely
have havt en lignede Erfaring. Min
Moder var aldeles trösteslös, og jeg
maatte anvende alle mine fysiske
Kræfter for at kunne rive mig lös fra
hende, idet hun hulkende udbröd: ,,Min
kjære Sön! jeg skal aldrig se Dig
mere." I mange Maaneder derefter
löde disse Ord bestandig i mine Öi’en;
og det blev ogsaa ganske rigtigt den
sidste Gang, vi mödtes i dette Liv.
I Forening med fem Andre tiltraadte
jeg Rejsen tilfods ad Kjöbstaden
Helsingborg til, med en lille Bylt under
Armen, hvilken indeholdt alle mine
jordiske Ejendele. Men jeg var i
Besiddelse af en anden Arv, der var
af större Værdi. Denne bestod i en
stærk Tro paa Guds Forsyn. Min
Bedstemoder, Bodil Larsen eller
Oker-berg, hvis Mand var falden i Krigen,
som ovenfor omtalt, havde været
min Lærerinde fra min Barndom af
og indtil jeg var bleven 14 Aar
gammel. Ved hendes Undervisninger
havde hun plantet en simpel, barnlig Tro
paa Gud i mit Hjærte, og naar jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
