- Project Runeberg -  Morgenstjernen. Et historisk-biografisk Maanedsskrift/Tidsskrift / Anden Aargang /
26

(1882-1885) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Biografiske Skizzer. 38

havde Bekymringer over en eller
anden Ting, udsögte jeg mig allerede den
Gang, ung som jeg var, enlige Steder,
hvor jeg gik og bad i barnlig
Enfoldighed men af ganske Hjærte til
den Almægtige, hvorved jeg altid fandt
den forönskede Tröst. Som et
Exempel paa hvad jeg erholdt paa
denne Maade, vil jeg meddele
Fölgen-de:

Ifö’ge en i den lutherske Kirke ved
Lov foreskrevet Skik i Sverige skulde
ethvert Barn i omtrent 15 Aars
Alderen gaa til Præsten et Aarstid
förend den saakaldte Konfirmation
kunde finde Sted, og förend det var
Nogen tilladt at deltage af Alterens
Sakramente. Jeg havde kun gaaet i
Skole en eneste Vinter, da jeg blev
gammel nok til at skulle læse for
Præsten. Omtrent 80 Börn mödte ved
samme Lejlighed, og mange af disse
vare formuende og indflydelsesrige
Folks Sönner og Dötre samt vare godt
lærte. Jeg derimod var baade fattig
og ulærd. Men jeg tyede som
sædvanligt til Gud om Hjælp. Forend
Signalklokken löd for os at træde ind
i Skoleværelset begav jeg mig til et
enligt Sted og fremlagde mine
Omstændigheder for den Almægtige.

Dette gjorde jeg medens de andre
Börn legede. Kun en eneste af mine
Kammerater fulgte mit Exempel. Da
Klokken löd og vi skulde afhöres vore
Lexier, var min Frygt altid
forsvundet, cg jeg var rolig som en
Sommermorgen, medens de Andre, som
havde leget, skiælvede og bleve
forvirrede. Naar saa Turen til at læse
for Præsten og besvare hans
Spörgs-maal kom til mig, syntes en himmelsk
Indflydelse at hvile baade over mig
og Præsten, og medens han ofte var
vred og gnaven, naar han katekiserede
med de Andre, var han altid meget
venlig mod mig. Jeg læste tydeligt
og besvarede hans Spørgsmaal
forstandigt og til hans fuldkomne
Tilfredshed, hvisaarsag han ogsaa gav
mig Plads som Nr. 1 ved den överste
Ende af Klassen. I ni Maaneder mödte
vi regelmæssigt for Præsten fra to til fem
Dage om Ugen og fra to til fire Timer

om Dagen. Jeg tilligemed den anden
allerede omtalte Dreng vedblev at bede og
stole paa Gud for alle vore Svar paa
Præstens Spörgsmaal, og jeg erindrer
ikke en eneste Gang, at han eller jeg
ikke kunde besvare dem, selv naar
ingen Anden kunde. Omtrent
Halvdelen af de 80 Börn bleve forkastede
som uskikkede for Konfirmation, og de
skulde begynde for fra det næste Aar,
medens jeg og den anden gudhengivne
Dreng, hvis Navn var Manne, beholdt
vor Plads ved den överste Ende af
Klassen indtil vor Læsetid var forbi.
Ved Slutningen af denne interessante
Tid erfarede jeg i tre Dage og
Nætter en ubeskrivelig Glæde og
Tilfredshed.

Den förste Nat, efter at jeg havde
forladt min Födeby samt min Moder,
mine Söstre, Legekammerater og Alt,
hvad der var mig kjært paa Jorden,
skal jeg aldrig i Livet forglemme.
Den eneste Tröst, som jeg under
min tunge Skjæbne kunde finde, var
at give Luft for mit Hjærtes
Tanker i ydmyg Bon til Gud, og anraabe
ham om at velsigne og bevare dem,
som jeg havde efterladt, samt vejlede
mig paa den rette Vej under mine
Vandringer som en Fremmed i et
fremmed Land. Jeg haabede, at en
behagelig Gjenforening om nogle Aar
vilde belönne denne Opofrelse. Men
ak! lidet anede jeg paa hin
mindeværdige Dag, da jeg forlod min
Fcde-egn, hvilken Bane der laa foran mig
at betræde; ej heller kunde jeg
forstaa, at Guds Haand stod i
Forbindelse dermed. Men nu takker og
priser jeg Herrens hellige Navn for
hans vidunderlige Styrelse med mig.

Efter Bon og Frokost den fölgende
Dags Morgen forlod jeg og mine
Kammerater den lille Hytte, som havde
givet os Ly gjennem Natten, og hvis
Beboere vare gode og kjærlige mod
os, trods deres Fattigdom. Stedet, hvor
vi overnattede, var i Landsbyen
Tyringe, omtrent 2 svenske Mile fra
Hjemmet. Paa den tredie Dag naaede vi
Helsingborg, omtrent otte svenske Mile
fra mit Fodested. Her forlode vi den
svenske Kyst i en liden Færgebaad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:26:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/morgstjern/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free